Svindel, humbug & slette motiver
Når man står med en bog eller et videnskabeligt tidsskrift# i hånden, så er der jo sjældent den store tvivl om, at det så faktisk ER en bog eller et videnskabeligt tidsskrift. Sådan er det desværre ikke helt, når det drejer sig om internet-kilder.
Internetadresser, der snyder
Man kan komme ud for internet-sider, som faktisk er noget helt andet, end de umiddelbart giver sig ud for.
Snydehjemmesiderne har typisk en adresse, som ligner noget, mange mennesker kunne finde på at besøge. Snydehjemmesiderne kan være lavet simpelthen for at lokke internetbrugerne indenfor - fx for at sprede virus eller for at vise reklamer. Og i de tilfælde vil man måske hurtigt opdage, at der er noget galt. Fx finder man hurtigt ud af, at "gigtforening.dk" faktisk ikke har ret meget med Gigtforeningen at gøre. Se eksempel
I andre tilfælde kan formålet med snydesiderne være af politisk eller satirisk karakter. Her kan man godt blive snydt, hvis man ikke ser sig for. Se eksempel
Phishing og pharming
Phishing og pharming går ud på, at personer med ikke helt rent mel i posen forsøger at lokke oplysninger - fx kreditkort-numre - fra internetbrugerne.
Phishing foregår mest via e-mail, men kan også foregå via internetsteder. Fx blev adressen "danske-bank.dk" på et tidspunkt brugt til det formål (den "rigtige" adresse er "danskebank.dk").
Pharming går ud på, at hackere# 'stjæler' en internetadresse og omdirigerer den til et andet sted. I princippet kan man altså ikke være HELT sikker på, at oplysningerne på en internetside stammer fra dem, man umiddelbart tror, de stammer fra - også selvom internetadressen faktisk ser god nok ud.
