Egnethed - passer kilden til formålet?
Det er formålet, der afgør en kildes egnethed. En kilde kan være egnet for en lægmand, der søger almindelig information om et emne, mens samme kilde ikke duer i en akademisk eller videnskabelig sammenhæng. Læs eksempel
Der er mange forhold, som kan have betydning for vurderingen af, om en kilde er egnet til et bestemt formål. Nedenfor opridses blot nogle af de væsentligste.
Relevans
Det er ofte ikke godt nok kun at se på titlen, når man skal vurdere, om fx en bog eller artikel er relevant i en bestemt sammenhæng. Har man fundet mange titler, som man mener måske er relevante, så kan det at læse abstracts og indholdsfortegnelser give et godt grundlag for en grovsortering mellem de fundne kilder.
Oversigt eller specialviden
Selv hvis man kun ser på faglitteratur eller videnskabelig litteratur indenfor et bestemt emne, så er der stadig forskellige typer af publikationer#. De forskellige typer publikationer har forskelligt fokus, og egner sig derfor til forskellige formål.
Det er vigtigt at gøre sig klart, om kilderne fx skal bruges til at skabe overblik over et emne eller et problemfelt. Her vil oversigtsartikler, opslagsværker eller måske lærebøger være egnede kilder. Skal man på den anden side have kilder, der giver meget præcis viden om et godt afgrænset emne eller problemfelt, så vil originale videnskabelige artikler# være gode kilder.
Tip: I nogle databaser kan man afgrænse sin søgning, så man kun finder publikationer af en bestemt type - fx oversigtsartikler# (engelsk: review)
Særinteresser
Man bør være opmærksom på, om en kilde evt repræsenterer særinteresser, som gør den uegnet. For eksempel kan kommercielle interesser gøre, at en kilde måske er for ensidig. Læs eksempel
Aktualitet
Nogle emner eller problemfelter kræver kilder, som er helt up-to-date, mens det for andre emner måske ikke er så afgørende med aktualiteten. Læs eksempel
