Skip to main content

Internet

Internettet giver adgang til enorme mængder af informationer indenfor alle emner. Informationer, som repræsenterer alle grader af troværdighed fra det meget usikre til det meget sikre.

Uddannelsesinstitutioner, organisationer, offentlige myndigheder og private lægger dokumenter ud på internettet i form af rapporter, artikler, nyheder, billeder mm.

Ikke alt er frit tilgængeligt. Du vil støde på databaser og tidsskrifter, som er tilgængelige på internettet, men som du kun kan bruge, hvis du eller din institution har abonnement.

Du skal altid forholde dig kritisk til den information, du finder. Men det gælder i særlig grad for informationer, du finder på internettet - fordi det er muligt for alle og enhver at publicere hvad som helst her.
I modul 3 kan du få idéer til, hvordan du checker dine internet-kilder.

Når du skal søge på internettet, skal du bruge forskellige værktøjer i form af søgemaskiner# og systematiske emnekataloger#. Dette modul handler om, hvordan du bruger disse værktøjer, og hvad der adskiller dem fra hinanden.