Bibliografiske databaser
Bibliografiske databaser er fortegnelser over litteratur, ofte indenfor et afgrænset fagområde som fx sociologi, pædagogik eller medicin. Nogle bibliografiske databaser registrerer kun tidsskriftsartikler, mens andre medtager både bøger, kapitler i bøger og andet materiale, fx videofilm og DVD.
I databasen registreres i hvilket tidsskrift eller i hvilken bog artiklen/kapitlet findes, og du vil ofte få et resumé (abstract) af artiklen.
I mange databaser er der også et link til artiklen i fuld tekst, men adgangen vil være afhængig af, om dit bibliotek har abonnement på den pågældende titel. Studerende ved én institution kan have rettigheder til at læse nogle artikler i fuld tekst, mens studerende ved andre institutioner kan læse andre artikler. Du kan finde oplysninger om, hvilke rettigheder der er fra din institution, ved at tjekke din institutions bibliotekshjemmeside.
En bibliografisk database er velegnet, hvis du vil finde ud af, hvad der er findes af faglig eller videnskabelig litteratur om et bestemt emne - som hvis du fx vil finde videnskabelige tidsskriftsartikler om en bestemt sygdom.
Kontrollerede emneord
Posterne i bibliografiske databaser er ofte kodet med emneord# - på engelsk: keywords, descriptors eller subject headings - fra en kontrolleret ordliste. Det sikrer, at artikler om samme emne får tildelt de samme emneord.
Tesaurus - liste over databasens emneord
Listen over de anvendte emneord# kaldes en tesaurus. En bibliografisk databases tesaurus vil typisk også indeholde definitioner og en liste over begreber, hvor man kan se relationer imellem dem, som fx overordnede/underordnede begreber#. Ved at lave opslag i en bibliografisk databases tesaurus kan man se hvilke beslægtede emneord, databasen indeholder - det kan hjælpe til at lave præcise søgninger.
Hvis databasen ikke har en tesaurus, må du selv søge på diverse synonymer til dit emne, eller du må lave flere opslag i et emneordsregister#.
