Skip to main content

...fx bibliotek.dk

Bibliotek.dk er et fælles bibliotekskatalog# for alle danske folkebiblioteker og for mange uddannelses- og forskningsbiblioteker#.

I bibliotek.dk kan du samlet se alt, hvad der er udgivet i Danmark, og hvad der findes på de danske biblioteker af både dansk og udenlandsk materiale. Du kan også bestille litteratur gennem bibliotek.dk. Bestillingen sendes videre til dit eget bibliotek, som så fremskaffer materialet. Desuden vil der være links til fuldtekst i de tilfælde hvor fx en artikel eller en rapport er frit tilgængelig på internettet. Se eksempel.

Søgemuligheder i bibliotek.dk

Når du vil søge efter en bestemt bog, en artikel i et tidsskrift# eller finde litteratur om et bestemt emne kan du vælge mellem flere forskellige søgemuligheder i bibliotek.dk. Hvis du bruger almindelig søgning, kombineres dine søgeord automatisk med et "og". I avanceret søgning kan du vælge, om du vil kombinere søgeordene med et "og" eller med et "eller". Kommandosøg giver de bedste muligheder for at lave en helt præcis søgning, da det her er muligt at søge med søgekoder og bruge parenteser og operatorer#. Det kræver lidt træning at blive fortrolig med denne søgemulighed, men når man først har lært det, er den hurtig og effektiv. Se eksempel der viser en emnesøgning# på litteratur, som omhandler "vejledning/undervisning af diabetikere i ernæring", og som er udgivet efter år 1995.

Emnesøgning#

Man kan lave emnesøgning i bibliotek.dk - men de er en god idé at kombinere med søgning i fritekst. Læs mere...

Artikelsøgning

Bibliotek. dk indeholder også den Danske artikelbase. Her kan du finde henvisninger til større artikler i fortrinsvis danske aviser og tidsskrifter fra 1945 og frem. Hvis du kun vil finde avis- og tidsskriftartikler, kan du vælge menupunktet "Artikler". Her kan fx du lave en søgning på artikler fra ét bestemt tidsskrift ved at udfylde feltet "Tidsskrift eller avis". Se illustration